Spørgsmål og svar om MSC i dansk fiskeri

Hvem efterspørger et miljømærke på fisk?

I daglig tale siger vi de miljøbevidste forbrugere. Men mere nøjagtigt er det først og fremmest de store europæiske supermarkedskæder, som er gået forrest med kravet om miljømærkede fisk. De ønsker at kunne sige til deres kunder: ”Køber I fisk hos os, behøver I slet ikke bekymre jer om bæredygtighed – det har vi allerede sørget for ved udelukkende at sælge fisk, som er certificerede”.

Hvorfor lige MSC?

Der findes andre miljømærker for vildfangede fisk, men MSC har de seneste fem år etableret sig som den klart mest udbredte ordning på markedet. MSC’s standard og metoder er bevidst udformet efter FN’s fødevareorganisation FAO’s retningslinier, og flere sammenlignende undersøgelser har da også på det seneste vist, at MSC er langt mere gennemgribende end de andre ordninger – det gør, at resultatet er til at stole på.

Hvad med sporbarheden?

Når et fartøj lander MSC-certificerede fisk, skal alle led i kæden, som håndterer fisken frem til forbrugerne, også være godkendt efter MSC’s sporbarhedskrav. Dette er naturligvis for at sikre, at der ikke sker sammenblanding af MSC-fisk og fisk, som ikke er certificerede. Læs mere om sporbarheden her.

Hvad kræves der af fiskerne for at være med?

De fiskere, som ønsker at kunne sælge MSC-fisk, skal aktivt melde sig til og skrive under på DFPO’s kodeks – et særligt sæt af regler, der går ud over, hvad fiskeri-myndighederne har stillet op. Det betyder for eksempel, at fartøjerne skal indrapportere alle bifangster af sjældne og beskyttede arter og bundtyper. Det giver et enestående detaljeret kort over udbredelsen af disse arter og bundforhold – og gør os dermed i stand til at passe endnu bedre på dem. Læs mere om kodeks her.

Kan man blive smidt ud?

Ja! De medlemmer, som ikke overholder DFPO’s kodeks – og fiskerireglerne i øvrigt – bliver taget af listen over fartøjer, der må lande MSC-certificerede fisk. Ligeså kan DFPO miste certifikatet ved de årlige tjek, hvis fiskeriet ikke længere opfylder standarden.

Hvad kan gå galt undervejs?

Undervejs i en certificerings-undersøgelse kan der vise sig et problem, som ikke er set i forundersøgelsen – og som er så alvorligt, at det gør, at fiskeriet ikke kan certificeres. Det kan betyde, at certificeringen bliver forsinket, mens problemet bliver løst. Men hvis problemet ikke kan løses, kan det i værste fald betyde, at certificeringen må opgives og fiskeriet trække sig ud af processen.

 Hvad koster det, og hvem betaler?

Certificering af et fiskeri kan koste alt fra 100.000 kr. til over 1 mio., alt efter størrelsen på fiskeriet og hvor kompliceret det er. De fiskerier, som DFPO får certificeret, koster ca. 2-300.000 kr. stykket, alt efter hvor komplicerede de er.

Når vi får certificeret flere fiskerier i en samlet proces, er det med til at holde prisen nede. Det arbejde, DFPO hidtil har fået gjort, er blevet støttet af EU og Fødevareministeriet gennem fiskeriudviklingsprogrammet.

Derudover vil der være løbende udgifter for DFPO til de årlige tjek af hvert fiskeri. Desuden kan der være individuelle udgifter for fartøjerne i den grad, de er nødt til at foretage tilpasninger af det praktiske fiskeri.

Er der en udløbsdato på certifikatet?

Et MSC-certifikat er gyldigt i fem år, derefter skal fiskeriet igen gennemgås. I de mellemliggende år skal eksperterne hvert år tjekke, at fiskeriet stadig overholder standarden.

Hvad sker der i nabolandene?

Flere af vores nabolande er også langt fremme i arbejdet med MSC. Både i Norge, Skotland, England, Holland og Tyskland er der adskillige certificerede fiskerier.

Der er dog to ting, der adskiller DFPO’s projekt fra de øvrige.

I modsætning til de fleste andre lande foregår certificeringen som en samlet proces for hele det danske fiskeri for at sikre, at det kommer både store og små fartøjer til gode. Desuden arbejder vi ikke kun med de fiskerier, som umiddelbart kan leve op til standarden, men vil også forsøge at forbedre resten, således at de også kan løftes op til det samme høje niveau.

Hvad med de fiskerier, som ikke er klar endnu?

Forundersøgelsen af rødspætte-fiskeriet viste for eksempel klart, at rødspætte-bestanden i Skagerrak-Kattegat ikke var klar til at blive certificeret. Dels er den biologiske viden om bestanden for usikker, dels mangler der en forvaltningsplan i tilfælde af, at bestanden falder.

Derfor har DFPO i samarbejde med fiskeribiologerne hos DTU Aqua arbejdet for at forbedre vores viden om bestanden – og samtidig udarbejdet en forvaltningsplan gennem EU’s rådgivende råd for Nordsø-fiskeriet, den såkaldte Nordsø-RAC.