Alle indlæg af jonathan

MSC vurdering af rødspætter i Skagerrak, Kattegat og Østersøen

I dag starter MSC vurderingen af rødspætte-fiskerierne i Skagerrak, Kattegat og Østersøen officielt.

Forud for startskuddet er gået 5 års arbejde i samarbejde med biologerne fra DTU Aqua om at få rede på hvordan bestandene i overgangen fra Nordsøen til Østersøen egentlig hænger sammen – og hvordan man så kan forvalte dem derefter. Det har involveret alt fra at lave nye beregninger på hundrede år gamle mærknings-forsøg til at bruge de allenyeste og mest avancerede DNA-metoder. Og alle, lige fra den enkelte rødspættefisker der har indsamlet prøver til EU kommissionens forhandlere, har måtte give sit bidrag for at få det til at lykkes.

Men selvom vurderingen altså starter i dag, er resultatet stadig ikke sikkert. Rødspætterne i Skagerrak har skiftet plads – fra at høre sammen med Kattegat til at høre sammen med Nordsøen. Det giver en situation hvor intet bare kan gøres som man plejer – og derfor er det også sværere end normalt at forudsige hvordan det hele ender.

Hvis det lykkes – og alt går som planlagt – vil arbejdet med rødspætterne i Kattegat og Østersøen tidligst være klar til foråret 2016. Rødspætterne i Skagerrak derimod kan i allerbedste fald være klar allerede til sommer, fordi der er tale om en udvidelse af et eksisterende certifikat.

Jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat er certificeret

I sidste uge faldt MSC-certificeringen af jomfruhummer-fiskeriet endelig på plads. Dermed er fiskeriet af jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak det eneste jomfruhummer-fiskeri i verden med MSC’s blå stempel for bæredygtighed.

– Det har været en meget lang proces at få certificeringen på plads. Det stiller store krav til fiskeriet, og derfor er vi glade for, at vi nu kan lande jomfruhummer fra Skagerrak og Kattegat med det blå MSC-stempel på, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen.

I forbindelse med certificeringen er der lavet en tillægs-aftale med WWF Verdensnaturfonden om også i fremtiden at undgå at fiske i områder øst og syd for Læsø hvor der er fundet bestemte sårbare organismer på havbunden.

– Det er et rigtig flot skridt fiskerne her har taget for at beskytte den danske havnatur, siger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Gitte Seeberg.

– Med aftalen søger WWF og Danmarks Fiskeriforening samtidig penge til undersøgelse af havnaturen i Kattegat og Skagerrak. Hvis undersøgelserne viser, at der er behov for yderligere beskyttelse i forhold til fund af sårbare arter på havbunden, så vil der ikke længere blive fisket i disse områder. Alt i alt en stor dag for dansk havnatur, understreger Gitte Seeberg.

–  Det har stor betydning for os, at vi kan drive jomfruhummerfiskeriet med bundtrawl. Fiskeriet skal ikke begrænses alene for at blive begrænset – det er vigtigt, at fiskeriet fortsat er økonomisk bæredygtigt, og det sikrer vi med den fælles aftale med WWF, siger Svend-Erik Andersen.

Jomfruhummer-fartøjer der ikke allerede står på DFPO’s MSC-liste kan finde tilmeldingen her.

 

Kulmule er MSC certificeret

Det danske kulmule fiskeri har efter næsten 4 års ventetid endelig fået MSC’s blå mærke for bæredygtigt fiskeri. Certifikatet omfatter både fisk fanget med trawl, flyshooter, snurrevod og garn  – i Nordsøen og Skagerrak. Som med alle de andre danske MSC-certifikater skal fartøjet leve op til fiskeriets kodeks som blandt andet indholder krav om registrering af al bifangst af beskyttede arter.

Det er det første MSC-mærkede kulmulefiskeri i Nordsøen, og kun nummer to i Europa efter at to spanske langline-fartøjer fik mærket tidligere i år.

Kulmule-bestanden er vokset og har rykket sig nord på de sidste år – hvilket også kan ses på landingerne. Sidste år landede danske fiskere lidt over tre tusind tons kulmule fra Nordsøen og Skagerrak til en værdi af lige under 45 mio. kr. Fem år tidligere var det kun lidt over halvanden tusind tons og 25 mio. kr.

En stor del af den kulmule der fanges i Danmark køres  direkte til Spanien, hvor den er den mest populære spisefisk overhovedet. Spanierne bruger den typisk i retter hvor de store fileteres og skæres i mindre stykker der kan steges med skindet på. De mindre skæres typisk i skiver der bruges i sammenkogte retter.

Herhjemme er opmærksomheden på kulmule også stigende – senest blev de mange gæster på Danmarks Fiskeriforenings stand på årets Food Festival i Århus bespist med disse lækre skindstegte kulmule-stykker.

FoodFestival2014_003

Syv svenske fartøjer omfattet af danske MSC certifikater

Syv svenske fartøjer som fisker i Nordsøen har nu fået lov til at blive tilknyttet de danske MSC-certifkater. MSC har godkendt tilknytningen med henvisning til at fartøjerne fisker på de samme steder og med samme redskaber som de allerede certificerede danske fiskere – og at de skal overholde det danske kodeks med rapportering af bifangster osv.

Tilknytningen er sket gennem en aftale mellem Danmarks Fiskeriforening og Sverige Fiskares Riksforbund, som betyder at svenskerne herefter betaler en andel af omkostningerne ved de danske certifikater,

Fartøjerne er:
FG111 Tunafjord
GG562 Randi
GG150 Älvsborg
GG181 Västerland
GG201 Bravik
GG500 Vingaskär av Styrsö
GG73 Ingun

De har lov til at lande MSC-certificeret mørksej og kuller fra Nordsøen og Skagerrak, og tunge og rødspætter fra Nordsøen.

MSC certificering for kulmule næsten på plads

Den endelige rapport for kulmulefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak er kommet – og alle fire redskabskategorier (garn, snurrevod, trawl TR1 og trawl TR2) har bestået. Det betyder at fiskerne nu kun skal vente på den sidste tre ugers klage-periode før fiskeriet er endeligt certificeret og de kan begynde at bruge mærket.

Kulmulefiskeriets MSC-certificerng startede samtidigt med arbejdet for kuller og tunge helt tilbage i januar 2011 – men blev forsinket da ICES samme år pludseligt ændrede vurderingsmetode og dermed passede de eksisterende referencepunkter i forvaltningen ikke længere til ICES opfattelse af bestanden.

Kulmulebestanden strækker sig hele vejen fra Biscayen rundt om de britiske øer til Nordsøen. Tidligere optrådte den kun forholdsvis kortvarigt i Nordsøen og blev hovedsagligt fanget i et målrettet garnfiskeri. Men i de senere år er bestanden både vokset meget kraftigt i antal, og harr bevæget sig nordover sådan at den optræder i stort tal i store dele af året i den nordlige halvdel af Nordsøen og ind i Skagerrak. Og fanges i stigende omfang i trawlfiskeriet – sammen med andre allerede MSC-certificerede arter som kuller og mørksej – og jomfruhummeren i Skagerrak som ligeledes er på trapperne til at blive MSC-certificeret.