Hesterejefiskeriet er blevet MSC-certificeret

Hesterejefiskeriet i Nordsøen har endelig bestået den sidste eksamen og blevet tildelt det blå MSC-mærke. Certificeringen har været længe undervejs, da det har været nødvendigt at udvikle en forvaltningsplan for fiskeriet for at sikre, at fiskeriet lever op til MSC’s høje standarder. Forvaltningsplanen blev udviklet i samarbejde med forskere og tyske og hollandske fiskere. Fiskernes indsats har derfor været altafgørende for endelig at nå i mål med certificeringen.

Overrækkelsen af certifikatet fandt sted i Bruxelles i går d. 12. december 2017 og blev overværet af både den danske fiskeriminister Karen Ellemann, samt den tyske fiskeridirektør German Jeub og den hollandske minister for landbrug, natur og fødevarekvalitet Carola Schouten.