MSC vurdering af rødspætter i Skagerrak, Kattegat og Østersøen

I dag starter MSC vurderingen af rødspætte-fiskerierne i Skagerrak, Kattegat og Østersøen officielt.

Forud for startskuddet er gået 5 års arbejde i samarbejde med biologerne fra DTU Aqua om at få rede på hvordan bestandene i overgangen fra Nordsøen til Østersøen egentlig hænger sammen – og hvordan man så kan forvalte dem derefter. Det har involveret alt fra at lave nye beregninger på hundrede år gamle mærknings-forsøg til at bruge de allenyeste og mest avancerede DNA-metoder. Og alle, lige fra den enkelte rødspættefisker der har indsamlet prøver til EU kommissionens forhandlere, har måtte give sit bidrag for at få det til at lykkes.

Men selvom vurderingen altså starter i dag, er resultatet stadig ikke sikkert. Rødspætterne i Skagerrak har skiftet plads – fra at høre sammen med Kattegat til at høre sammen med Nordsøen. Det giver en situation hvor intet bare kan gøres som man plejer – og derfor er det også sværere end normalt at forudsige hvordan det hele ender.

Hvis det lykkes – og alt går som planlagt – vil arbejdet med rødspætterne i Kattegat og Østersøen tidligst være klar til foråret 2016. Rødspætterne i Skagerrak derimod kan i allerbedste fald være klar allerede til sommer, fordi der er tale om en udvidelse af et eksisterende certifikat.

2 tanker om “MSC vurdering af rødspætter i Skagerrak, Kattegat og Østersøen”

  1. Det hele er i fordærv, alt verdenshavene!
    Østersøen, Nordatlanten, Grand banks, George Banks, Nordsøen, Mexicanske Gulf, Japan, Kina, Rusland. Syd og Nordamerika alt er nede i et stærkt for værende Fordærv!
    Opdrættet fiske er usund til farlige! Ferskvand og de 71% verdenshave er stærkt i udu!
    Kun samarbejde fornuft og forstand kan rede situationen, i en global satsning!
    Naturen er ikke noget man går imod, det er noget man varetager!
    Ikke disse vilde og gale politikker ud i deres alt videnhed og griske ligegyldigheder residerende i deres forgyldte forvaltnings slotte!

    1. Kære Erik,

      Du har helt ret, naturen er ikke noget man går imod, det er noget man arbejder med. Følger fiskebestandenes naturlige udsving op og ned og tilpasser sig derefter – det er god forvaltning.
      Men alt er ikke i fordærv. Alle de MSC-certificerede fiskerier rundt omkring på kloden (også i mange af de områder du nævner) er netop bevis på at det kan lade sig gøre at tage vare på naturen – og samtidig drive et levedygtigt fiskeri.
      For vores helt lokale vedkommende er ca. 60 % af de spisefisk danske fiskere fanger allerede MSC-certificerede (hvor stor en del af vores aktiviteter på landjorden er på samme måde tjekket i begge ender for om det varetager naturen…?) Og vi fortsætter ufortrødent med at udvide mængden, som du kan se på alle de fiskerier der står på listen ‘Danske fiskerier under MSC-certificering’ her på siden.

      PS: Undskyld det sene svar – af ene eller anden grund optrådte din kommentar først i vores system nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *